Gode råd før du opretter dig i ansøgningsportalen
Inden du starter med at lave din ansøgning i vores ansøgningsportal, er det en god ide at have dit ansøgningsmateriale og din dokumentation klar. Vi anbefaler også, at du løbende gemmer kladder undervejs i ansøgningsportalen. For at give dig et overblik over, hvilke dokumenter du skal indsende med din ansøgning, har vi samlet informationen i afsnittet Dokumentationskrav.
Du kan kun søge ved at sende en digital ansøgning via ansøgningsportalen. Det er dit ansvar, at du gennemfører ansøgningsproceduren korrekt og indsender din ansøgning inden ansøgningsfristen den 1. marts kl. 23.59.
Det tager tid at udfylde en ansøgning
Vi anbefaler dig at starte i god tid med lave din ansøgning. Der er ofte kø i systemet tæt på ansøgningsfristen, så derfor anbefaler vi, at du enten søger i god tid, eller afsætter op til seks timer for at kunne færdiggøre din ansøgning i tide.
Ansøgningsvejledning
Hvis du har brug for hjælp til at udfylde felterne og forstå processen på ansøgningsportalen, kan du læse ansøgningsvejledningen, som gennemgår hele ansøgningsprocessen. Når du har udfyldt og afsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på den e-mail, som du er oprettet dig med på ansøgningsportalen.
Loginvejledning
Når du første gang skal logge ind, kan du gøre det på tre forskellige måder. Du finder hjælp til login i loginvejledning, tips og hjælp inden du starter din ansøgning.
Bekræftelse på modtagelse af din ansøgning
Du modtager en e-mail, som bekræfter, at der ligger en kvitteringsbesked i ansøgningsportalen på rettidig ansøgning. Behandlingen af ansøgninger kan ikke fremskyndes ved personlig henvendelse.