Forskningsetik og -integritet
I forskning kan der opstå dilemmaer med etik og integritet, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst udfører ansvarlig forskning. Derfor forventes det, at alle forskere på IT Universitetet:
- Kender til og følger retningslinjerne for forskningsintegritet, der er beskrevet nedenfor.
- At man i særlige tilfælde får godkendt de etiske overvejelser af pro-rektor. Eksempelvis når der ansøges om eksterne forskningsmidler, hvor der stilles krav om etisk godkendelse. I disse tilfælde vil pro-rektor muligvis konsultere Research Ethics Committee i løbet af godkendelsesprocessen.
Det anbefales, at forskere, der er usikre på, hvordan retningslinjerne for integritet overholdes, søger rådgivning hos Research Ethics Committee.
Danske retningslinjer
”The Danish Code of Conduct for Research Integrity” fra 2014 er det dokument, der udgør grundlaget for de etiske retningslinjer.
Dokumentet har identificeret tre kerneprincipper, der indebærer alle faser af forskningen, og er baseret på ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed. Samtidig fokuserer dokumentet også på seks faser af forskningen, der spænder fra planlægning af projektet til formidling af resultaterne:
- Planlægning og udførelse.
- Datahåndtering.
- Udgivelse og kommunikation.
- Forfatterskab
- Fælles forskning
- Interessekonflikter
”The Danish Code of Conduct for Research Integrity” gælder for al forskning på alle forskningsinstitutioner I Danmark. Dog er der tydelige forskelle og traditioner indenfor de forskellige forskningsområder, og ikke alle dele af dokumentet, er lige relevant for alle typer af forskning.
Det er op til den enkelte forskningsorganisation, at tage retningslinjerne til sig og understøtte dem med lokal implementering, der afspejler forskningstraditionerne indenfor det specifikke område.
Læs mere om god forskningspraksis her