Uddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier er for dig, der ønsker at forme fremtidens digitale teknologi fra et kritisk og udforskende perspektiv. Studiet kombinerer teknologi, design og samfundsforståelse, så du bliver i stand til at skabe meningsfulde og værdiskabende løsninger.
På den treårige bacheloruddannelse lærer du at gå analytisk til teknologi og forstå, hvordan forskellige systemer, services og produkter bruges i vores samfund. Du lærer at stille nysgerrige spørgsmål og kritisk udforske teknologier: Hvem udvikler vi løsningen til? Hvad betyder det, når vi designer på bestemte måder? Og hvilke etiske konsekvenser har vores designvalg?
Med uddannelsen får du ikke bare indsigt i teknologi, men også evnen til at udvikle prototyper for digitale løsninger. Du lærer at programmere som en del af designprocessen og bygge prototyper, som man kan sætte strøm til.
En vigtig del af uddannelsen er også at udforske eksisterende teknologier og deres brugssituationer gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser, der giver dig en bred indsigt i de digitale samfund.
Undervisningen er praksisorienteret med gruppearbejde. Som en integreret del af uddannelsen kommer du til at arbejde med virksomheder og løse rigtige cases undervejs, så du lærer at indgå og arbejde i professionelle sammenhænge.
Uddannelsen udbydes på dansk, men der indgår kurser, hvor undervisningen foregår på engelsk.
Med en bachelor i Digital Design og Interaktive Teknologier har du direkte adgang til kandidatuddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier.
Er du optaget af samfundsfag og interesseret i, hvordan digital teknologi påvirker mennesker i deres hverdag? Kan du lide at lege, eksperimentere og afprøve ny teknologi? Så er uddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier lige noget for dig.
Som studerende får du værktøjer til at udforske nye teknologier med et kritisk blik. Du lærer kreativ kodning, skitsering og udvikler researchmetoder, som træner dig i at arbejde som analytisk designer.
Du skal ikke kunne programmere på forhånd.
Gruppearbejde spiller en central rolle i uddannelsen, hvilket betyder, at du skal være motiveret for at samarbejde med andre studerende. På IT-Universitetet er der en tæt dialog med relevante virksomheder, som giver dig mulighed for at deltage i spændende projekter og anvende din viden i praksis.
Bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier er et treårigt fuldtidsstudium inddelt i seks semestre. Hvert semester skal du arbejde med en problemstilling i et stort gruppeprojekt. Projektet suppleres af to mindre fag, der har fokus på et teoretisk aspekt og på tekniske færdigheder. Studiet afsluttes med et bachelorprojekt.
Overskrifterne for hvert semester viser progressionen gennem uddannelsen.
Du starter med grundfag om teknologi, design og samfundsforståelse og bygger derfra videre mod at etablere din kritisk-analytiske designpraksis. I løbet af uddannelsen kommer du til at arbejde indgående med research, kvalitative og kvantitative metoder, og du vil udvikle en dybere forståelse for etiske, sociale, bæredygtige og økonomiske forhold omkring digital teknologi.
Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier
Valgfagene og bachelorprojektet giver dig mulighed for at forme din egen profil. Du kan vælge dine valgfag blandt en række bachelorkurser på IT-Universitet, eller du kan tage et valgfag på et andet dansk eller udenlandsk universitet.
Du kan se alle kurser, der udbydes på IT-Universitetet, i kursuskataloget.
Bachelorprojektet kan skrives individuelt eller i grupper.
Som bachelorstuderende på IT-Universitetet gælder følgende love og bekendtgørelser:
Her kan du se, hvordan en typisk uge kan se ud, når man læser Digital Design og Interaktive Teknologier:
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser og projektarbejde. Projektarbejde er en væsentlig del af bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier, hvilket træner dig i at arbejde sammen med andre studerende og eksterne virksomheder og organisationer. Det betyder, at du vil arbejde med aktuelle problemstillinger, og du får mulighed for at skabe dig et netværk i erhvervslivet allerede under uddannelsen.
Projektarbejdet og valgfagene dig desuden mulighed for at gå i dybden med emner, du interesserer dig for, og du får således mulighed for at forme din egen profil.
Uddannelsen samarbejder med andre internationale universiteter, og flere kurser undervises og eksamineres på engelsk.
Den kritiske teknologitilgang er gennemgående for Digital Design og Interaktive Teknologier. Her er fire eksempler på designopgaver, hvor studerende har arbejdet med at analysere, formgive eller programmere digital design.
En bacheloruddannelse i Digital Design og Interaktive Teknologier er en selvstændig grad og giver dig den akademiske titel BSc (Bachelor of Science). Denne titel giver dig mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse på IT-Universitetet eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet inden for en række samfundsvidenskabelige og teknisk-videnskabelige områder samt designområdet.
Du har direkte adgang til at læse videre på kandidatuddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier, hvor du kan specialisere dig yderligere inden for emner, du har en særlig interesse for. Du har direkte adgang i tre år (retskrav), hvis du har afsluttet din bachelor efter 1. januar 2019.
Derudover er du kvalificeret til at søge ind på kandidatuddannelsen i Digital Innovation & Management, kandidatuddannelsen i Spil (designsporet) og kandidatuddannelsen i Softwaredesign.
De kompetencer, du tilegner dig i løbet af bacheloruddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier, forbereder dig på en karriere både i Danmark og i udlandet.
Uddannelsen har et globalt perspektiv, og fagene hjælper dig til at udvikle dine kompetencer inden for emner, der er attraktive på et globalt arbejdsmarked. Dette er eksempelvis skandinaviske fremgangsmetoder til co-design, demokratiske medieformater og arbejdsorganisationer.
Du har mulighed for at læse en del af din uddannelse på et udenlandsk universitet. Andet år er velegnet til et udvekslingsophold. Ved at studere i udlandet kan du specialisere din uddannelse og profil og samtidig få erfaring med at arbejde i en ny kultur i et nyt land.
IT-Universitetet har et tæt samarbejde med Georgia Institute of Technology i USA, hvilket gør det til en oplagt mulighed for udveksling, men vi har også udvekslingsaftaler med andre universiteter rundt omkring i verden, eksempelvis:
Vi arbejder løbende på at etablere endnu flere udvekslings- og samarbejdsaftaler.
My name is Signe Olivia, but my friends call me Sol like the Sun ☀️🌻 I’m 23 years old and on my second semester as a GBI student.
My name is Sharanya and I’m a 1st semester Master’s student in Software Design. I am 23 years old (soon to be 24 🥳) and lives in Roskilde with my boyfriend. I am half Danish and half Tamil 🇩🇰🇱🇰
My name is Bianca, and I am currently studying abroad at Koç University in Istanbul as a part of my 3rd semester of my master in Software Design 🧑🎓
Er du interesseret i at læse på en af IT-Universitetets uddannelser, og har du spørgsmål til uddannelsens indhold, studieliv eller andet, er du velkommen til at kontakte Studie- og Karrierevejledningen.
Denne side er udskrevet fra https://www.itu.dk/